7-10/3/2019
Dato
4 dage
Varighed
Ceriana
Sted
Alle
Sværhedsgrad
Halvpension
Forplejning

Vil du prøve kræfter med rigtigt bjergløb eller blot have nogle ekstra højdemeter i benene før dit næste store løb? Så kom med på vores fire dages Trail Camp Winter Edition i billedskønne Ceriana. Du får en fantastisk tur, uanset om du er nybegynder eller øvet.

Erfarne guider
Vores tre erfarne guider sikrer, at du får mest muligt ud af de fire dages træning. De sørger for, at alle bliver udfordret, men vi skal også have tid til at nyde selskabet, naturen og den gode mad.

MØDESTED Nice Cote d’Azur Lufthavn
TIDSPUNKT Torsdag 7. marts kl. 13.00
MED I PRISEN 
Halvpension
Fire guidede ture
Lufthavnstransfer

 

IKKE MED I PRISEN
Flybillet
Rejseforsikring
Frokost


Sådan gør du
Du sikrer dig en plads på vores Trail Camp Winter Edition ved at indbetale et depositum, der svarer til 20 procent af opholdets pris. Der skal være mindst fire personer tilmeldt per camp, så du skal vente med at købe din flybillet til vi har bekræftet rejsen.

Flybilletter koster typisk fra 795 kr. og opefter, og vi anbefaler, at du vælger en afgang, der passer med at du er i Nice senest kl. 13 på dagen. Har du problemer med at finde den rigtige afgang, så kontakt os og vi vil forsøge at hjælpe dig med at finde en løsning.

Ekstra overnatning
Hvis du ønsker at forlænge opholdet, eksempelvis hvis du har svært ved at finde en rimelig flybillet hjem søndag, kan vi også sørge for overnatning ved et tillæg på 500 kr. Ring til os og hør mere om mulighederne: Tlf. 31771100

Vi har forsøgt at besvare nogle ofte stillede spørgsmål her.

Hvad skal du pakke?
Temperaturen kan godt komme under 10 grader på Trail Camp Winter Edition. Derfor anbefaler vi, at du tager lidt ekstra varmt tøj med, samt:

  • Varmt baselayer
  • Let dynejakke
  • Vindjakke / skaljakke
  • Et par tykke sokker (der kan være fodkoldt i de gamle huse).
  • Løberygsæk med væskeblære eller flasker
  • Løbesko til trail / kraftig profil a la Salomon Speedcross eller lignende
  • Vinter-tights
  • Buff
  • Handsker & hue
  • Gel eller anden energi. Vingummier fungerer også fint.
Hos Outdoor Rødovre kan du finde meget af udstyret herover.

Program

Som deltager på løberejsen kan du forvente fire intense dage med masser af bjergløb, god mad, smuk natur og gear- og løbenørderi ad libitum.

1

Dag 1: Ankomst

Kl. 13:00: Opsamling i Nice Lufthavn, transport til Ceriana
Kl. 16.00: velkomstkaffe og introduktion på det lokale vandhul
Kl. 18.00: kort guidet løbetur.
Kl. 20.30: Middag hos Esmeralda & Dario
2

Dag 2: Fredag

Kl. 10.00: Morgenmøde på den lokale café – gennemgang af ruter og fordeling af grupper.
Kl. 10.30: Afgang på dagstur.
Kl. 19.30: Middag hos Esmeralda & Dario
3

Dag 3: Lørdag

Kl. 10.00: Morgenmøde på den lokale café – gennemgang af ruter og fordeling af grupper.
Kl. 10.30: Afgang på dagstur.
Kl. 20.30: Middag hos Esmeralda & Dario
4

Dag 4: Søndag

Kl. 9.30: Morgenmøde på den lokale café – gennemgang af ruter og fordeling af grupper.
Kl. 10.00: Afgang på sidste dagstur.
Kl. 15.00: Afgang til Nice
5

Dag 5: Mandag

Kl. 8.00: Afgang til Nice.

Tour Reviews

5.00 based on 6 reviews
7. november 2017

Deltog på Efterårets Trail camp i 2017. Det var nogle fantastiske dage. Uovertruffen natur og meget bjergrigt. Virkeligt malerisk i efterårsfarverne med solen der skinnede og behagelige temperaturer. Det var ren wellness for sjælen.
Løbeturene var udfordrende men virkeligt en oplevelse af at løbe “rigtigt” trail og ikke som i DK hvor bakkerne er få meter høje. Gode muligheder for at blive bedre til at løbe nedad.
Det sociale var også enormt godt. Utroligt som man i en gruppe hvor ingen næsten kender hinanden kan bo, løbe og spise sammen i 4 dage og så nyde det SÅ meget.
Tak til de 3 guider – håber vi ses igen.

7. november 2017

Var på trailtur i billedskønne Ceriana i oktober 2017. Det var hårdt for kroppen, men hjertet og sjælen insisterede heldigvis.
Havde eget værelse i 3 etagers lejlighed med blændende udsigt. Og nød flere gode og solide måltider på tagterrassen på ejendommen fra 1200-tallet. Rustikt, ok! Vin og øl, hygge og inspirerende snakke. Skøn afslutning med at løbe fra Ceriana i bjergene til Bussana til en forfriskende dukkert i Middelhavet.
Tak til Outdoor Italy for en oplevelse for livet. Eliksir for sjælen.

7. november 2017

I Norditalien ligger Ceriana, en fin, charmerende og meget smukt beliggende by, omgivet af bjerge og fantastisk natur.
Jeg tilbragte 4 dage på Trail camp i Ceriana, og kan VARMT anbefale det. Hver dag, en ny tur i bjergene. Vi var indlogeret i hyggelige huse i byens snørklede gader, jeg var så heldig at få det sødeste enkeltværelse med den vildeste udsigt, total luksus!
Turene var både krævende, stejle, hårde og virkelig flotte. Med på turene havde vi 3 super dygtige og gode guides, som hjalp os igennem det udfordrende terræn.
Når vi ikke løb rundt i bjergene mødtes vi på den lokale café, slappede af i vores hus eller slentrede rundt i byen (hvis benene altså kunne holde til det).
Om aftenen mødtes alle hos Dario og Esmeralda som sørgede for lækker mad til os.
Efter sådan en tur er man godt brugt fysisk, og helt sikkert også mættet af smuk natur og lækker pasta!

12. marts 2018

Totalt fed Winter edition tour.
Løb i byen i 10 graders varme og til toppen af Monto Ceppo – hvor der var masser af sne …… Efter at have løbet et par timer i sne – så blev man pludselig glad for kun 10 cm sne. Det mentale på overarbejde og det som gør en stærk.
Glæder mig til næste tur med Outdoor Italy senere på året eller i 2019.

14. marts 2018

TAG MED ! Jeg er klar til både en gentagelse og deltagelse i øvrige arrangementer med Ben og hans kompetente team.

Vi var 4 venner af sted sammen på Winter edition 2018 – og vi var alle sammen ovenud tilfredse med alt. Vi fik flyttet grænserne både mentalt og fysisk – men på en måde hvor alle var med/velkomne uanset niveau. Når man krydrer det primære (løb/bjerge/fysisk udfordring) med super lækker mad, unik italiensk middelalderby, hyggelig lokal bar, dejligt samvær samt rustikt charmerende indkvartering kan man kun sige “giga thumbs up” ! En oplevelse der sidder både i krop, hjerte og hjerne.

Vi er allerede i gang med at vurdere deltagelse i endnu en camp – enten i Ceriana eller på en af de andre ture.

14. marts 2018

Dejligt område. Dejlige udfordringer. Dejligt selskab.
…tjah, så kort kan det faktisk siges!
Winter Edition kan klart anbefales, men regn ikke med en tidlig forårsstart bare fordi du rejser en smule sydpå 😉

Meeeen, I’ll be back – alt andet ville være en skam!!

Leave a Review

Rating