Hvis du skal med på Trail Camp i Ligurien

Temperaturen er som regel 15-20 grader på vores løbeferier, men i bjergene er vejret omskifteligt. Vi anbefaler, at du som minimum tager følgende med:

  • Varmt baselayer
  • Vindjakke
  • Væskesystem, håndholdt flaske eller lille rygsæk
  • Løbesko til trail
  • Buff
  • Handsker
  • Gel eller anden energi. Vingummier fungerer også fint.

Hvis du skal med på Trailferie i Aosta

Vi bevæger os i højder op til 3200 meter, så der kan være store temperaturudsving og vejrforholdene kan ændre sig hurtigt.

  • Varmt baselayer
  • Vindjakke
  • Regnjakke i Goretex eller lignende
  • Regnbukser i Goretex eller lignende
  • Væskesystem, håndholdt flaske eller lille rygsæk
  • Løbesko til trail
  • Buff / Hat
  • Handsker
  • Eventuelt stave, særligt hvis det er din første tur i bjergene
  • Geler eller anden energi. Vingummier fungerer også fint
  • Inderpose til at sove i, når vi overnatter i rifugier

Du booker din rejse direkte her på siden og betaler et depositum eller rejsens fulde pris. Vi tager i mod de fleste kreditkort samt PayPal.

Du har muligheden for at betale det fulde beløb eller et depositum, der svarer til 20 procent af rejsens pris.

Vælger du at betale et depositum, vil du senest 60 dage blive bedt om at betale restbeløbet. Er restbeløbet ikke indbetalt senest 50 dage før afrejse, mister du dit depositum.

Har du spørgsmål til bestilling og betaling, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på Tlf 31771100.

 

Afbestiller du din rejse mere end 60 dage før afrejsedato, mister du det indbetalte depositum eller et beløb svarende til 20 procent af rejsens pris.

Afbestiller du din rejser mellem 60 og 45 dage til afrejsedato, mister du 50 procent af rejsens pris.

Afbestiller du din rejse 45 dage eller mindre før afrejsedato, mister du et beløb svarende til rejsens totale pris.

Outdoor Italy kan på nuværende tidspunkt ikke tilbyde rejse- og afbestillingsforsikringer.

Du har som deltager på en af Outdoor Italy’s rejser, selv ansvar for at tegne de nødvendige forsikringer.

Ved rejser inden for EU-lande og EØS-lande er du pr. 1. august 2014 IKKE længere dækket af det gule sygesikringsbevis. hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal du i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring på din rejse.

Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til samme behandling, som borgerne i det land, du rejser i. Hvis landets egne borgere skal betale for eksempelvis et lægebesøg eller en hospitalsindlæggelse, vil du som rejsende skulle betale tilsvarende. Udgifter til hjemtransport dækkes f.eks. ikke af det blå EU-sygesikringskort. Vær i øvrigt opmærksom på, at du er dækket forskelligt, afhængigt af hvor du rejser hen.

Vi anbefaler, at du tegner en privat rejseforsikring, da det blå EU-sygesikringskort dækker meget begrænset.

Vores Trail Camps er sociale rejser, hvor man møder og hygger sig med andre løbere i unikke omgivelser.

Vi bor 4-8 personer sammen i hver lejlighed, hvor du typisk vil dele værelse med en anden gæst af samme køn. Du kan også tilvælge et enkelt eller et dobbeltværelse, hvis du ønsker det.

Om aftenen spiser vi sammen på en lokal restaurant og, dem der stadig er friske, fortsætter som regel videre til en af de lokale barer. Det kan godt blive sent.

Vores Trail Camps henvender sig til alle – nybegyndere såvel som meget erfarne løbere.

Vi lægger stor vægt på, at vores løbeture tilpasses alle individuelle niveauer, så deltagerne ikke presses ud over evne. Det gør vi blandt andet ved at være tre guider på hvert hold.

Allerede første dag vurderer vi sammen med den enkelte deltager, hvordan vi  opnår de bedste resultater på turen. På enkelte hold har vi også fysioterapeuter med, som kan rådgive dig om, hvordan du forebygger skader og bliver en stærkere løber.

Så ja! du kan sagtens følge med.

Rejsens pris inkluderer:

  • Transfer mellem Nice Lufthavn og Ceriana
  • Tre overnatninger på delt værelse (med mulighed for tilkøb af eget værelse)
  • Morgenmad og aftensmad alle dage.
  • Fire guidede ture med erfarne trail og ultraløbere

Rejsens pris inkluderer IKKE:

  • Transport til Nice / Flybillet
  • Frokost
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Du sørger selv for din rejse til Nice eller Milano Malpensa.

Det er dit eget ansvar, at nå frem til tiden. Ved forsinkelser ud over det aftalte opsamlingstidspunkt, vil vi være behjælpelig med transfer, men du står selv for omkostningerne.

Vil du være på den sikre side, køber du naturligvis din flybillet i god tid. Tjek eventuelt Momondo for de bedste priser og afgange.

Når du har købt din billet, kontakter du Outdoor Italy med dit flynummer, ankomsttid samt bagemængde.